Gevry Chambertin 2014
Denne mineralske Gevrey-Chambertin fra bourgogne kommunen med flest Grand Cru-marker hyldes som ”Outstanding” hos Robert Parker.
Topvinen er forkælet som en 1er Cru med 12 måneder på 50% helt nye 228 liters burgundiske egetræsfade, og normalprisen udenfor hjemlandet Frankrig finder du helt op til 450 kr.
Bourgognefans kan glæde sig til en saftig og nuanceret Pinot Noir, der i den grad overpræsterer til prisen.
Smuk kirsebærrød i glasset. Næsen er fortryllende floral og Pinot Noir-frugtig med elegant duft af rosenblade, violer, skovjordbær og brombær, der balanceres flot af skovbund, lakrids, læder og eksotisk fadkrydderi. I munden er den silkeblød med karakteristisk, svævende elegant Pinot Noir-smag og store læskende kvaliteter. Harmonisk finish hvor de mineralske skovbundsnoter slutter sig velgørende til lakridsnoter, fine urter samt delikate krydderier fra fadet. Flot Gevrey-Chambertin! Drik nu, eller gem i op til 15 år fa høståret
Nyd den gerne til saftige steaks, andebryst, fjerkræ, drillet tun og laks, lette svamperetter og cremede milde oste. Servér ved 14-17°C
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra et stenet, mergelholdigt terroir.
Indhold: 750 ml
Alkohol: 13%
Område: Bourgogne, Frankrig
Drue: Pinot Noir