Champagne Nicolas Feuillatte Centre Vinicole de la Champagne er et cooperativ, der ligger i landsbyen Chouilly, kun 3 kilometer fra Epernay. I området finder vi 11 af de 17 Grand Crus, der idag findes i Champagne.
På 15 år er salget af Nicolas Feuillatte gået fra 1 millioner flasker til i dag omkring 10 millioner. Nicolas Feuillatte er idag det 3. største champagnemærke i verden, og det mest solgte på det franske marked.
De bedste rødvine fra Bourgogne kommer fra Côte de Nuits. Her er hele 23 Grand Cru marker, mere end halvdelen af samtlige Grand Cru'er i Bourgogne. I forhold til de andre regioner, har vinene større dybde, kompleksitet og finesse. De er mørkere og har et stort gemmepotentiale.
Ud af de 10 regioner regnes Chambolle-Musigny, Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée for at være de bedste.